Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

På vej i skole

Sådan forbereder vi jeres barn til livet i Skolen og SFO

Børnehavelivet i Humlebien handler om at være "sammen om noget" trods forskelligheder.

Vi har i børnenes hverdag arbejdet med at fremme deres individuelle sociale kompetencer i fællesskabet med andre.

Jeres barn skal starte i skole i det kalenderår, hvor han/hun fylder 6 år.

I Humlebien arbejder vi med aldersopdelte grupper. Det betyder at vi samlet kan fokusere på udviklingen af kompetencer som gør sig gældende for paratheden til SFO/skolelivet.

Vi har særligt fokus på at gøre jeres barn selvhjulpent. Dette i form af:

  • at kunne håndtere konflikter.
  • at kunne håndere medgang og modgang på en god og hensynsfuld måde.
  • at kunne hjælpe andre.
  • at være en god ven.
  • at tackle de gode og lidt svære ting, som man oplever i hverdagen.

I storgruppen laver vi spændende projekter, hvor vi har fokus på tal, bogstaver, bøger, ture og kreative ting.

I Humlebien samarbejder vi med samtlige skoler i området.

I samarbejde med jer forbereder vi jeres barn til at skulle starte i skole. Vi holder forældresamtaler i løbet af efteråret inden næste års skolestart. Her taler vi med jer om jeres barns trivsel og udvikling samt parathed til SFO og skolelivet.

Vi holder også et forældremøde i løbet af efteråret. Her vil vi på den pågældende stue tale om de aktiviteter, opgaver og projekter, som vi sammen med børnene arbejder med i hverdagen.

Den sidste hverdag i april måned holder vi en afslutningsfest for de kommende skolebørn. Om formiddagen holder hele huset fest for børnene. Vi har fint tøj på, danser disko og spiser en fin frokost. Om eftermiddagen er alle forældre inviteret til farvelhygge. Det er altid en dag, som er fyldt med spænding omkring alt det nye, der skal ske. Men det er også lidt sørgmodigt, da vi siger farvel til børn og familier, som vi har kendt igennem flere år.