Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Vores værdier

Vores værdier skal være synlige i hverdagen og være den røde tråd for vores arbejde

I Humlebien arbejder vi ud fra Hvidovre kommunes grundlæggende børnepolitik samt dennes læringsforståelse. Vores pædagogik er inspireret af "Den Integrerende Baggrund" – som bygger på den systemiske tankegang, "Den anerkendende tilgang" samt "Social inklusion".

Vores værdier skal være synlige i hverdagen og være den røde tråd for vores arbejde.

Når I træder ind i Humlebien, skal I føle jer velkommen.

Humlebien skal være et trygt og rart sted at være for alle børn og voksne med plads til forskellighed - og hvor personalet udstråler varme, nærvær og engagement.

Alle skal føle sig set, hørt og anerkendt for den, man er.

Vi skal være ærlige i vores dialog med hinanden, så der kan skabes en tillidsfuld atmosfære.

Vi skal møde hinanden ligeværdigt og med gensidig respekt. Dette skal afspejle sig i det direkte arbejde med jeres børn, men også i relationen mellem jer forældre og institutionens personale samt blandt personalet indbyrdes.

Vi ønsker en hverdag med størst mulig helhed i det enkelte barns liv. Med plads til forundring, lyst til at udforske nye områder og rumme muligheder for at udvikle nye venskaber.

Huset skal sprudle af livsglæde og mangfoldighed.