Hvidovre Kommune prioriterer højt, at alle børn i dagtilbud får tilbudt sunde og ernæringsrigtige måltider i løbet af dagen, og at maden så vidt muligt er økologisk.
Vi har sammen med vores forældrebestyrelse besluttet at have en madordning i Humlebien. Dette betyder, at vi i Humlebien tilbereder og serverer en varieret og alsidig kost. Dette mener vi, er vigtige elementer i forhold til jeres børns mentale og fysiske udvikling, samt almene trivsel.
I Humlebien tilbereder og serverer vi 60-90 % økologisk kost (Sølvmærke). Vi har vores egen køkkenassistent ansat i huset.
Hvis jeres barn har behov for specialkost, tager vi så vidt muligt hensyn til dette.
Som udgangspunkt sender vi ugens menuplan på Aula, og viser billeder af dagens menu på vores instragramprofil: humlebien_hvidovre